Flight Paths
Da den islandske vulkan Eyjafjallajökull i 2010 indhyllede himlen over Europa i askestøv, fik danske Mette Bersang og britiske Kathrine Marquis øjnene op for hvilken ro, manglen af fly i luften kunne medføre. Med den nyfundne indsigt i bagagen fandt de to kunstnere sammen om udforskning af og om det epokegørende transportmiddel; flyet.
I udstillingen undersøges ikke blot flyet med dets form, farve og størrelse, men også de omgivelser dette befinder sig i, nemlig luftrummet. Med indstillingen af flytrafikken under Eyjafjallajökulls udbrud forsvandt det lange hvide, luftige spor flyene fører med sig - et fænomen vi er så vant til i dag, men sjældent skænker en tanke. Det er gennem disse elementer, at Bersang og Marquis får kortlagt flyet, dets omgivelser samt dets færd. En kortlæggelse der er udført i smukke, poetiske fotografier, tegninger og forskellige printteknikker.
Udstillingen varer fra den 28. januar til den 4. februar 2012
KONTORprojects
Værnedamsvej 7A, baghuset
1819 Frederiksberg C
tlf: 27914164
mail: mail@kontorprojects.dk
Åbningstider
Onsdag – fredag: kl. 12-17
Lørdag: kl. 12 – 16
Eller efter aftale
